Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.
Production Technology Engineer

PRODUCTION TECHNOLOGY ENGINEER

in Share

Har du erfaring med at håndtere og løse tekniske problemstillinger på produktionsudstyr med høj automatiseringsgrad? Har du lysten og evnen til sikre at metoder, strukturer og processer til enhver tid er trimmet til at gennemføre en optimal produktion? Brænder du for at udarbejde kravsspecifikationer på produktionsudstyr for fremtidens generation af vandmålere? Har du lyst til at være en del af et stærkt fagligt produktionsteknisk team?

Bliv en del af vores produktionstekniske team hos Kamstrup 
Kamstrup er en dansk teknologivirksomhed og en af verdens førende leverandører af intelligente måleløsninger. Vi er i rivende udvikling, og  satser massivt på udvikling og produktion af intelligent måleudstyr og systemer til trådløs aflæsning af energi- og vandforbrug. Grundet en stærkt stigende efterspørgsel efter vores innovative og intelligente løsninger, søger vi en Production Technology Engineer til vores produktionstekniske team.

Med direkte reference til vores PT Manager, bliver du en del af et team hvis primære opgave er at sikre, at metoder, strukturer og processer til enhver tid er trimmede til at gennemføre en optimal produktion inden for intelligente vandmålere. Du bliver en del af et teknisk funderet PTQ team bestående af 8 teknikkere. Vi arbejder konstant på at optimere vores produktion, indkøring og validering af nye vandmålerløsninger på vores produktionsudstyr. Vores succes er basseret på evnen og hastigheden til at omsætte produktløsninger til produktion i tæt samarbejde med afdelinger som Teknologi, Proces og NPI.

Et job med fokus på ansvar og optimering
Dit primære ansvarsområde vil være at optimere produktionsgrundlaget, og med din tekniske ekspertise skal du udfordre vores nuværende processer og arbejdsmetoder og derigennem bidrage til at skabe fremtidens intelligente måleløsninger. I tæt samarbejde med produktionsledere, teknikere og operatører er du dermed medansvarlig for at opnå en kontinuerlig udvikling af vores eksisterende produktionsteknologi.

Som ejer af produktionsudstyret på vandfabrikken, bliver du ligeledes en aktiv spiller i udarbejdelsen af kravspecifikationer af produktionsudstyr og sikre at udstyret overtages sikkert fra maskinleverandører, installeres på Kamstrup og overdrages til produktionen med inddragelse af nøgleinteressenter. I den forbindelse vil du være ansvarlig for at teste, kvalificere og godkende nye eller modificerede vandmålere igennem alle produktions kritiske processer.

Du skal i jobbet forvente mellem 5-10 rejsedage om året.

Din personlighed er vigtig for os
Du har en faglig baggrund som produktionsingeniør, maskinmester, eller lignende og så har du gerne en håndværksmæssig baggrund som elekrikker, elektronikmekaniker og industriteknikker også. Derudover vil det være en fordel hvis du har kendskab til følgende: 
 
Automation, herunder Robotteknologi
DFMEA, PFMEA, DFM, Modulariserings tankegang
PLC – Omron styringer  
ERP systemer
LEAN principper  
CAD programmer, Solid Works  

Som person evner du at gøre din tekniske viden forståelig for mange faggrupper, og så trives du i en udadvendt rolle med stor berøringsflade. Du trives med at tage ansvar, og brænder for at stå i spidsen for nye processer og implementering af nye produkter. I en hverdag, hvor initiativ og ansvar går hånd i hånd, er du god til at strukturere og eksekvere på dine opgaver, uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Det er et krav, at du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.

Vi tilbyder mere end bare et job
Du vil indgå i et produktionsteknisk team med mange spændende, alsidige og udfordrende opgaver. Du vil blive lært godt op i opgaverne og du vil løbende få sparring omkring tekniske problemstillinger sammen med dine kolleger. Vi står midt i en fase, hvor du vil få stor indflydelse på valget af de produktionsteknik løsninger, ligesom du vil få mulighed for at udfordre produktions flowet og fabrikslayoutet.    

Vi tilbyder fleksible arbejdstider og et væld af personalegoder. De tæller bl.a. kantineordning, frugtordning, fri afbenyttelse af eget fitnesscenter, in-house tandklinik, frisørordning og gratis sundhedsklinik. Herudover har vi en aktiv personaleforening.

Vil du være en del af Kamstrup?

Send os din ansøgning ved at søge på nedenstående link. Ansøgningerne behandles løbende, men du kan forvente svar inden for seks uger. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Jobbet skal besættes på Kamstrups hovedkontor, som ligger i Stilling nær Aarhus.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte PT Manager, Martin Bauer på tlf.: 89 93 10 00.
Om Kamstrup
Kamstrup udvikler og producerer innovative løsninger til måling af energi- og vandforbrug. Kamstrup er verdens førende producent af avanceret og innovativt måleudstyr til fjernvarmebranchen og en af de førende europæiske leverandører af intelligente elmålere og andet udstyr til elsektoren.

Kamstrup beskæftiger over 1400 medarbejdere i +20 lande med hovedkontor i Stilling mellem Aarhus og Skanderborg. Kamstrup har en sund økonomi samt høj vækst og satser stærkt på udvikling af teknologi og medarbejdere. Du kan læse mere om Kamstrup via vores hjemmeside og se vores årsregnskab her. Du kan "følge" Kamstrup på LinkedIn og Facebook, som løbende opdateres med nye stillinger og interessante nyheder. 


Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.