Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.
PCB Test Software Developer

PCB TEST SOFTWARE DEVELOPER

in Share

Brænder du for et job som kombinerer højniveau programmering i C# med test af avanceret elektronik i hardware? Vil du prøve kræfter med elektronikproduktion og automatiseret test i en international virksomhed i hastig vækst? Har du et indgående kendskab til elektronik? Forstår du behovene for kvalitet og driftssikkerhed? 

Bliv en del af Test Software Development teamet i Kamstrup
Kamstrup er en af verdens førende producenter af intelligente måleløsninger til energi- og vandforbrug. Vi oplever stor efterspørgsel efter vores løsninger, og søger derfor en PCB Test Software Developer til vores Test Software Development team. 

Du bliver en del af et produktionsteam, som består af 7 erfarne og engagerede softwareudviklere. Omgangstonen i teamet er uformel, og du vil opleve faglig sparring som en naturlig del af hverdagen. Nøgleparamenterne for teamets succes er fleksibilitet og nytænkning, da kravene til testfunktioner er i konstant forandring. Overholdelse af deadlines er ydermere essentielt. 

Software Developer med interesse for elektronik
I stillingen som PCB Test Software Developer bliver dit primære ansvar at udvikle testsoftware og testsekvenser til vores print produktionsafdeling. Vi programmerer vores tests i C#, men anvender Teststand som testafvikler, hvorfor begge programmeringssprog vil være en del af jobbet. Da Kamstrup har egen produktion af elektronik og måleløsninger, vil du få en bred intern kontaktflade og arbejde tæt sammen med både udvikling og produktion.

Din personlighed er vigtig for os
Du har en faglig baggrund som elektroniktekniker, programmør eller lignende. Derudover er det en fordel at du har:

Erhvervserfaring med programmering i C# eller andet højniveau sprog
Forståelse for elektronik og måleudstyr
Erfaring med Teststand og evt. Labview
Kendskab til SQL

Som person er du team- og resultatorienteret og klar til at gøre en forskel i dit daglige arbejde. Du arbejder løsningsorienteret og ser muligheder frem for begrænsninger. Du er ansvarsbevidst og trives i en organisation, hvor der ofte er fart over feltet uden at det går ud over kvaliteten af dine opgaver.

Det er et krav, at du behersker dansk og engelsk i både skrift og tale.

Vi tilbyder mere end bare et job
Vi tilbyder et job med en afvekslende hverdag og stor kontaktflade til både udvikling og produktion. Du bliver en del af en international virksomhed, der hver dag stræber efter at sikre fremdrift og optimering af verdens vand, varme- og energiressourcer – du vil derfor mærke, at du gør en forskel.

Vi tilbyder fleksible arbejdstider og et væld af personalegoder. De tæller bl.a. kantineordning, frugtordning, fri afbenyttelse af eget fitnesscenter, in-house tandklinik, frisørordning og gratis sundhedsklinik. Herudover har vi en aktiv personaleforening.

Vil du være en del af Kamstrup?

Send os din ansøgning ved at søge på nedenstående link. Ansøgningerne behandles løbende, men du kan forvente svar inden for seks uger. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Jobbet skal besættes på Kamstrups hovedkontor, som ligger i Stilling nær Aarhus.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Team Lead for Test Software Development, Orla Utoft Sørensen på tlf.: 89 93 10 00.
Om Kamstrup
Kamstrup udvikler og producerer innovative løsninger til måling af energi- og vandforbrug. Kamstrup er verdens førende producent af avanceret og innovativt måleudstyr til fjernvarmebranchen og en af de førende europæiske leverandører af intelligente elmålere og andet udstyr til elsektoren.

Kamstrup beskæftiger over 1400 medarbejdere i +20 lande med hovedkontor i Stilling mellem Aarhus og Skanderborg. Kamstrup har en sund økonomi samt høj vækst og satser stærkt på udvikling af teknologi og medarbejdere. Du kan læse mere om Kamstrup via vores hjemmeside og se vores årsregnskab her. Du kan "følge" Kamstrup på LinkedIn og Facebook, som løbende opdateres med nye stillinger og interessante nyheder. 


Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.