IT Deployment Technician

IT DEPLOYMENT TECHNICIAN

in Share

Har du solid erfaring inden for udrulning og drift af IT-systemer? Befinder du dig godt i et team af dedikerede og dygtige IT-professionelle? Kan du arbejde struktureret og holde hovedet koldt – selv i pressede situationer?

Bliv en del af Service Hosting afdelingen i Kamstrup 
Kamstrup er en dansk teknologivirksomhed og en af verdens førende leverandører af intelligente måleløsninger. Vi er i rivende udvikling, og  satser massivt på udvikling og produktion af intelligent måleudstyr og systemer til trådløs aflæsning af energi- og vandforbrug. Grundet en stærkt stigende efterspørgsel efter vores innovative og intelligente løsninger, søger vi en ny IT Deployment Technician til vores Service Hosting afdeling. 

Du bliver en del af et team bestående af 9 kollegaer, som har ansvar for deployment og hosting af Kamstrups IT-løsninger til intelligent måleraflæsning. Vi har en uformel omgangstone og sætter samarbejde højt. Teamet består af deployment teknikere, projektleder, DBA samt infrastruktur arkitekter.

IT Deployment Technician med flair for kunderelationer
Som IT Deployment Technician bliver du en del af Service Hosting afdelingen, med ansvar for verifikation, deployment og efterfølgende service og support på IT-løsninger til Kamstrups kunder. Du vil specifikt blive involveret i etableringsprojektet hos en af Kamstrups største kunder, og vil med tiden blive ansvarlig for installation og support i alle kundens miljøer.

Mere specifikt vil dine arbejdsopgaver være at:
 
Specifikation og validering af IT platform
Deployment af Kamstrups OMNIA softwaresuite
Verifikation og 2nd level support / incident management på kundesystemer
Konfigurering af systems management på systemerne
Deltage i kundemøder med kundens IT-personale
Sikre optimering og effektivisering af processerne i afdelingen
Indgå i problem management arbejde i samarbejde med udviklingsafdelingen

Udover dit daglige samarbejde med teamet, vil du også skulle deltage i møder og arbejde på kundens lokation. Du kan derfor forvente ca. 30 rejsedage årligt – hovedsageligt i Norden og Europa.

Din personlighed er vigtig for os
Som person er du udadvendt og sætter pris på en hverdag, hvor du har en bred kontaktfalde både i og uden for organisationen. Du har en naturlig evne til at skabe gode kunderelationer og er god til at kommunikere med kunden. 

Du har 3-5 års erfaring som IT specialist indenfor hosting af komplekse Microsoft serverløsninger. Det er derudover et krav, at du har erfaring med flere af nedenstående teknologier:

Windows Server 2012R2 og 2016
MS Active Directory og ADFS
MS SQL Server
IIS 
VMWare
Citrix / Microsoft RDS
TCP/IP Netværk og IPSEC VPN
Systems management

Du er derudover bekendt med de centrale processer i ITIL og kan varetage flere af følgende områder:

Release og Patch Management
Deltagelse i testforløb
Problem Management og Incident Management
Second line support på hostede løsninger

Det er derudover et krav, at du behersker dansk og engelsk i både skrift og tale.

Vi tilbyder mere end bare et job
Vi tilbyder et job i en international virksomhed i hastig vækst. Du vil få frihed til at handle og en hverdag med udfordrende og afvekslende arbejdsopgaver. Her vil du få faglige udfordringer samt muligheden for at videreudvikle dine faglige og personlige kompetencer – fx gennem videreuddannelse og kurser.

Vi tilbyder derudover fleksible arbejdstider og et væld af personalegoder. De tæller bl.a. kantineordning, frugtordning, fri afbenyttelse af eget fitnesscenter, in- house tandklinik, frisørordning og gratis sundhedsklinik. Herudover har vi en aktiv personaleforening.

Vil du være en del af Kamstrup?

Send os din ansøgning ved at søge på nedenstående link. Ansøgningerne behandles løbende, men du kan forvente svar inden for seks uger. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Jobbet skal besættes på Kamstrups hovedkontor, som ligger i Stilling nær Aarhus.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Vice President, Metering Services, Jens Andreasen på tlf.: 89 93 10 00.
Om Kamstrup
Kamstrup udvikler og producerer innovative løsninger til måling af energi- og vandforbrug. Kamstrup er verdens førende producent af avanceret og innovativt måleudstyr til fjernvarmebranchen og en af de førende europæiske leverandører af intelligente elmålere og andet udstyr til elsektoren.

Kamstrup beskæftiger over 1400 medarbejdere i +20 lande med hovedkontor i Stilling mellem Aarhus og Skanderborg. Kamstrup har en sund økonomi samt høj vækst og satser stærkt på udvikling af teknologi og medarbejdere. Du kan læse mere om Kamstrup via vores hjemmeside og se vores årsregnskab her. Du kan "følge" Kamstrup på LinkedIn og Facebook, som løbende opdateres med nye stillinger og interessante nyheder.