Infrastructure Architect

INFRASTUCTURE ARCHITECT

in Share

Er du en struktureret IT Arkitekt med øje for optimering og udvikling? Kan du opbygge et større system/hosting design ud fra høje faglige krav og gennemføre med stor grad af personlig gennemslagskraft? Kan du kommunikere komplicerede tekniske emner i skift og tale på en letforståelig måde? Befinder du dig godt i et team af dedikerede og dygtige IT-professionelle?

Bliv en del af Service Hosting afdelingen i Kamstrup 
Kamstrup er en dansk teknologivirksomhed og en af verdens førende leverandører af intelligente måleløsninger. Vi er i rivende udvikling, og  satser massivt på udvikling og produktion af intelligent måleudstyr og systemer til trådløs aflæsning af energi- og vandforbrug. Grundet en stærkt stigende efterspørgsel efter vores innovative og intelligente løsninger, søger vi en ny Infrastructure Architect til vores Service Hosting afdeling. 

Du bliver en del af et team bestående af 9 kollegaer, som har ansvar for deployment og hosting af Kamstrups IT-løsninger til intelligent måleraflæsning. Vi har en uformel omgangstone og sætter evnen til samarbejde højt. Teamet består bl.a. af deployment teknikere, projektleder, DBA samt infrastruktur arkitekter.

Et job med teknisk ansvar og kundekontakt
Som Infrastructure Architect vil du indgå i Kamstrups bid proces og understøtte tilbudsgivningen med IT-løsninger og priser. Du vil således deltage i kundemøder, hvor du med din IT-ekspertise skal bidrage til at formidle Kamstrup hosting løsninger til vores kunder. Du vil specifikt blive involveret i etableringsprojektet hos en af Kamstrups største kunder, og vil med tiden blive ansvarlig for Kamstrups tekniske løsning til kundens hosting/IT organisation. 
Du vil få et tæt samarbejde med teknikere i dit eget team, kundens hosting/IT organisation samt Kamstrups projekt- og udviklingsorganisation.

Vi forventer, at du har kompetencer og erfaring inden for flere af følgende områder:

Udarbejdelse, implementering og kommunikation af technology/infrastruktur arkitektur af store systemer 
Teknisk projektledelse
Windows Server 2012R2 og 2016
MS Active Directory og ADFS
TCP/IP Netværk og IPSEC VPN
Systems management
Sikkerhed (SIEM, IDS/IPS, server hardening)
Cloud teknologier

Du skal i jobbet forvente ca. 30 rejsedage årligt, hovedsageligt i Norden og Europa.

Din personlighed er vigtig for os
I jobbet som arkitekt vil du have en stor kontaktflade, hvor du agerer bindeled mellem kunden og systemudviklingen internt i Kamstrup. Som person mestrer du derfor at skabe relationer på tværs og trives i en udadvendt rolle. Du formår hurtigt at sætte dig ind i vores kunders IT-verden og behov for derigennem at omsætte det til konkurrencedygtige løsninger for både kunder og Kamstrup. Ligeledes er du ansvarsbevidst og struktureret og kan bevare overblikket i et travlt arbejdsmiljø med flere igangværende projekter.

Det forventes, at du har 5-10 års erfaring som Infrastructure Arkitect eller tilsvarende jobrolle. Derudover kan du fremvise certificeringer inden for IT arkitektur, ITIL, netværk, sikkerhed eller Microsoft.

Derudover er det et krav, at du behersker flydende dansk og engelsk i både skrift og tale. Svensk og norsk vil være en fordel i jobbet, da mange store kunder er lokaliseret i Skandinavien.

Vi tilbyder mere end bare et job
Vi tilbyder et job i en international virksomhed i hastig vækst. Du vil få frihed til at handle og en hverdag med udfordrende og afvekslende arbejdsopgaver. Her vil du få faglige udfordringer samt muligheden for at videreudvikle dine faglige og personlige kompetencer – fx gennem videreuddannelse og kurser.

Vi tilbyder derudover fleksible arbejdstider og et væld af personalegoder. De tæller bl.a. kantineordning, frugtordning, fri afbenyttelse af eget fitnesscenter, in- house tandklinik, frisørordning og gratis sundhedsklinik. Herudover har vi en aktiv personaleforening.

Vil du være en del af Kamstrup?

Send os din ansøgning ved at søge på nedenstående link. Ansøgningerne behandles løbende, men du kan forvente svar inden for seks uger. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Jobbet skal besættes på Kamstrups hovedkontor, som ligger i Stilling nær Aarhus.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Vice President, Metering Services, Jens Andreasen på tlf.: 89 93 10 00.
Om Kamstrup
Kamstrup udvikler og producerer innovative løsninger til måling af energi- og vandforbrug. Kamstrup er verdens førende producent af avanceret og innovativt måleudstyr til fjernvarmebranchen og en af de førende europæiske leverandører af intelligente elmålere og andet udstyr til elsektoren.

Kamstrup beskæftiger over 1400 medarbejdere i +20 lande med hovedkontor i Stilling mellem Aarhus og Skanderborg. Kamstrup har en sund økonomi samt høj vækst og satser stærkt på udvikling af teknologi og medarbejdere. Du kan læse mere om Kamstrup via vores hjemmeside og se vores årsregnskab her. Du kan "følge" Kamstrup på LinkedIn og Facebook, som løbende opdateres med nye stillinger og interessante nyheder.