Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.
Student Worker - IT Supporter

STUDENT WORKER - IT SUPPORTER

in Share

Har du lyst til arbejde med IT support på Kamstrups største kundeprojekt? Kan du overskue mange sideløbende opgaver og løbende prioritere dine ressourcer for at sikre den bedste opgaveløsning? Brænder du for at yde god kundeservice? 

Bliv en del af Radius projektet i Kamstrups projektafdeling
Som IT Supporter i Kamstrup bliver du teamspiller i en projektafdeling med fuld fart på. Afdelingen består af et team på 30 personer med forskellige baggrunde som eksempelvis ingeniør, projektleder, tester, software arkitekt, planlægger samt kundecentermedarbejdere. Som en del af teamet kommer du til at arbejde med det største projekt i Danmark med fokus på styring og håndtering af udskiftning af elmålere.

IT Supporter med mod på udfordringer 
Som IT Supporter i projektafdelingen får du en vigtig rolle i forbindelse med at servicere brugerne af Kamstrups arbejdsordresystem. Dit fokus vil være Android telefoner, der bruges af vores montører i forbindelse med målerudskiftningen, ligesom du skal supportere de systemansvarlige i den daglige drift i projektet. Herunder optimering og fejlsøgning i systemet, samt indlæsning af data og arbejde i Excel. Du får derfor føling med IT set-up’et og indflydelse på både udvikling og test af systemet. 

I jobbet som IT Supporter vil du opleve, at to dage sjældent er ens. Du får en bred kontaktflade både i og uden for organisationen, og det er derfor vigtigt, at du forstår, hvad god kundeservice er. Du skal arbejde med flere parallelt forløbende opgaver i afdelingen, derfor er det også vigtigt, at du kan arbejde struktureret og samtidig formår at bevare overblikket over flere opgaver.

Din personlighed er vigtig for os
Du er i gang med din uddannelse som IT Supporter eller anden lignende relevant IT-teknisk uddannelse på bachelor niveau og søger et studiejob ved siden af uddannelsen. Samtidig har du stor interesse for support af IT-udstyr herunder mobiltelefoner og tablets. 

Det er et krav, at du er en erfaren bruger af diverse IT-systemer - herunder Excel. Har du også erfaring med kundeservice samt erfaring med dokumentation og kvalitetssikring, er det et plus.

Som person er du udadvendt, serviceminded og forstår vigtigheden af gode kommunikationsevner på både skrift og i tale. Du har ligeledes gode samarbejdsevner, er ambitiøs og ønsker at gøre en forskel. Desuden forventes det, at du er stærkt motiveret af at drive egne opgaver og dermed løbende er med til at optimere afdelingens processer.

Det er et krav, at du behersker dansk og engelsk i skrift og tale. 

Vi tilbyder mere end bare et job
Vi tilbyder et relevant studiejob, hvor du får mulighed for at prøve din teori af i praksis. Du vil få en bred kontaktflade i organisationen, og mulighed for at udvikle dig både personligt og fagligt gennem spændende arbejdsopgaver. 

Vi tilbyder fleksible arbejdstider og et væld af personalegoder. De tæller bl.a. kantineordning, frugtordning, fri afbenyttelse af eget fitnesscenter, in-house tandklinik, frisørordning og gratis sundhedsklinik. Herudover har vi en aktiv personaleforening.

Jobbet er en deltidsstilling med et varierende timeantal, og dit daglige arbejdssted vil være på Kamstrups hovedkontor i Stilling. Ansættelsesforløbet aftales individuelt.

Vil du være en del af Kamstrup?
Send os din ansøgning ved at søge på nedenstående link. Ansøgningerne behandles løbende, men du kan forvente svar inden for seks uger. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Jobbet skal besættes på Kamstrups hovedkontor, som ligger i Stilling nær Aarhus.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Project Manager, Henrik Iversen på tlf.: 89 93 10 00.
Om Kamstrup
Kamstrup udvikler og producerer innovative løsninger til måling af energi- og vandforbrug. Kamstrup er verdens førende producent af avanceret og innovativt måleudstyr til fjernvarmebranchen og en af de førende europæiske leverandører af intelligente elmålere og andet udstyr til elsektoren.

Kamstrup beskæftiger over 1400 medarbejdere i +20 lande med hovedkontor i Stilling mellem Aarhus og Skanderborg. Kamstrup har en sund økonomi samt høj vækst og satser stærkt på udvikling af teknologi og medarbejdere. Du kan læse mere om Kamstrup via vores hjemmeside og se vores årsregnskab her. Du kan "følge" Kamstrup på LinkedIn og Facebook, som løbende opdateres med nye stillinger og interessante nyheder. 


Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.