Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.
Supplier Quality Assurance (SQA) Manager

SUPPLIER QUALITY ASSURANCE (SQA) MANAGER

in Share

Kan du udvikle og implementere en global proces for vores Supplier Quality Assurance-afdeling? Vil du være ansvarlig for at lede og inspirere et stærkt team? Har du mod på at skabe professionelle samarbejdsrelationer med interne og eksterne interessenter? Har du lyst til at arbejde i en international virksomhed i rivende udvikling?

Bliv en del af SQA-teamet i Kamstrup
Kamstrup er en af verdens førende producenter af løsninger til intelligent måling af energi- og vandforbrug med produktion, administration og udvikling samlet på hovedkontoret i Stilling, syd for Aarhus. I den nyoprettede stilling som SQA Manager bliver du en del af vores Global Supply Chain og får ansvaret for at sikre Kamstrups leverandørkvalitet. 

Du vil være ansvarlig for at lede og inspirere SQA-teamet, som består af seks erfarne kvalitets- og måleteknikere, der alle arbejder med at sikre leverandørkvaliteten. Teamet er kendetegnet ved et godt arbejdsmiljø, hvor faglig sparring og udvikling er i fokus. Du vil ligeledes blive en del af Supply Chain Management og have direkte reference ind til vores Head of Supply Chain Management. 

SQA Manager med fokus på kvalitet 
I den nyoprettede stilling som SQA Manager bliver din primære opgave at sikre, at SQA-teamet understøtter den eksplosive salgsvækst, som vi oplever. Du får en vigtig rolle i udviklingen og implementeringen af en global handlingsplan for Kamstrups SQA-processer, og du får derfor muligheden for at sætte dit aftryk på organisationen. 

Mere specifikt vil dine arbejdsopgaver være: 

At udvikle og implementere ensartede procedurer for SQA-funktionen 
Ansvarlig for at integrere et nyt kvalitetssystem, der skal sikre leverandørkvaliteten
At følge op på eksisterende leverandørers kvalitetsniveau bl.a. via stikprøver og 8D rapporter

Din personlighed er vigtig for os
Som person besidder du stærke analytiske evner og har sans for at grave dig ned i detaljerne omkring SQA-processer, hvilket gør dig i stand til at finde frem til de rette løsninger for fremtidens kvalitetsprocesser i Kamstrup. Det falder dig naturligt at udfordre det eksisterende for hele tiden at kunne levere den bedste løsning til kunden. Du vil få en bred kontaktflade i organisationen, hvor du vil fungere som bindeled mellem teknologi, indkøb og produktion. Derfor er det vigtigt, at du evner at motivere, prioritere og kommunikere klart. 

Du har en faglig baggrund som ingeniør, måletekniker eller lignende og kommer fra en tilsvarende stilling med minimum tre års erfaring. 

Derudover er det et krav, at du: 

Har erfaring med etablering af SQA-processer og rutiner
Har erfaring med vareprøvecertifikater samt godkendelse af nye produkter
Har erfaring med leverandørgodkendelse og reklamationsbehandling
Har minimum tre års erfaring med linjeledelse 

Det er et krav, at du behersker dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt.

Vi tilbyder mere end bare et job
Vi tilbyder et job, hvor du vil have stor indflydelse på den fremtidige proces for Kamstrups leverandørnetværk. Da det er en nyoprettet stilling vil du få stor mulighed for selv at sætte dit præg på det daglige arbejde, i en varieret hverdag blandt engagerede og fagligt dygtige kollegaer, som hver dag stræber efter at yde det bedste. 

Vi tilbyder fleksible arbejdstider og et væld af personalegoder. De tæller bl.a. kantineordning, frugtordning, fri afbenyttelse af eget fitnesscenter, in-house tandklinik, frisørordning og gratis sundhedsklinik. Herudover har vi en aktiv personaleforening.

Vil du være en del af Kamstrup?

Send os din ansøgning ved at søge på nedenstående link. Ansøgningerne behandles løbende, men du kan forvente svar inden for seks uger. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Jobbet skal besættes på Kamstrups hovedkontor, som ligger i Stilling nær Aarhus.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head os SCM Logistics, Jakob Terp-Hansen på tlf.: 89 93 10 00.
 
Vil du vide mere om Kamstrup? 
Læs mere om Kamstrup via vores hjemmeside. Du kan læse vores årsregnskab her eller følge de seneste nyheder via LinkedIn
Om Kamstrup
Kamstrup udvikler og producerer innovative løsninger til måling af energi- og vandforbrug. Kamstrup er verdens førende producent af avanceret og innovativt måleudstyr til fjernvarmebranchen og en af de førende europæiske leverandører af intelligente elmålere og andet udstyr til elsektoren.

Kamstrup beskæftiger over 1300 medarbejdere i +20 lande med hovedkontor i Stilling mellem Aarhus og Skanderborg. Kamstrup har en sund økonomi samt høj vækst og satser stærkt på udvikling af teknologi og medarbejdere. Du kan "følge" Kamstrup på LinkedIn og Facebook, som løbende opdateres med nye stillinger og interessante nyheder.

Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.