Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.
Key Account Manager - Nordics

KEY ACCOUNT MANAGER - NORDICS

in Share

Vil du være med til at sælge fremtidens smart grid-løsninger? Har du international erfaring med salg af tekniske løsninger? Kan du etablere og vedligeholde relationer? Har du den udholdenhed der skal til for at håndtere lange salgsprocesser fra kontakt til kontrakt? Er du ambitiøs og ønsker at du sætte yderligere fart på din karriere?

Bliv en del af salgsteamet hos Kamstrup 
Kamstrup udvikler og producerer intelligent måleudstyr til måling af vand-, el- og fjernvarmeforbrug samt tilhørende systemer til trådløs aflæsning af disse målere. Vi oplever en meget høj vækst og efterspørgsel efter vores produkter over hele verden, og vi søger derfor en Key Account Manager til vores salgsteam.

Du bliver en del af et stærkt team bestående af dedikerede og erfarne kolleger, som alle har et fælles mål om at styrke Kamstrups internationale markedsposition. Du får afsæt i vores hovedkontor i Stilling, og du vil referere til Head of Sales Nordics. Du får en bred berøringsflade på tværs af landegrænser i et tæt samarbejde med mere end 50 kolleger inden for salg, service, support, udvikling og projektstyring. 

Key Account Manager med fokus på smart grid-løsninger
Du får en vigtig rolle i vores bestræbelser på at udvide vores markedsandel. Dine kunder vil være blandt de største i energibranchen inden for dit markedsområde. Du får til opgave at etablere, udbygge og vedligeholde relationer til beslutningstagere og stakeholders, med henblik på fortsat at positionere Kamstrup som den bedste partner inden for smart grid-løsninger. Du bliver ansvarlig for at sikre, at Kamstrup er med i udbudsfasen, hvor du vil være det naturlige omdrejningspunkt der sikrer, at der afgives et bud af høj kvalitet samt konkurrencedygtig pris. Dette sker med support af dine kolleger i Bid Management, Project Management, Engineering, Legal og Product Management.

Indledningsvis vil du have fokus på el-markedet i Norden, men på længere sigt vil du også få mulighed for at beskæftige dig med store kunder på andre spændende markeder.

Du må forvente cirka 40 rejsedage om året.

Din personlighed er vigtig for os
Vi er på udkig efter en dedikeret og professionel person med gode kommercielle egenskaber. Det er vigtigt at du:
 
• Har 5 års erfaring med Key Account Management
• Har erfaring med salg af komplekse løsninger – og dermed lange salgsprocesser
• Har evne til både at få adgang til kunderne på det rette niveau og til at vedligeholde disse relationer
• Evner at tænke strategisk samtidigt med at du bevarer overblikket i en tilbudsproces med stramme deadlines

Du er i stand til at analysere tekniske og kontraktslige problemstillinger, således at du sammen med Bid Management kan komme med relevante anbefalinger til ledelsen. Det vil være en fordel hvis du har erfaring fra energisektoren.

Som person forstår du vigtigheden af at lytte til kunderne, og hvordan vi kan skabe værdi for dem. Du er ambitiøs og sætter en ære i at levere kvalitet der fører til resultater. Du er selvstændig uden at miste sansen for teamet, og du er passioneret omkring at gøre en forskel og nå dine deadlines. Du har et drive og en udadvendthed der sikrer, at du er i stand til at skabe og vedligeholde gode relationer, til gavn for kunderne og for Kamstrup.

Det er et krav, at du kan kommunikere flydende på engelsk i skrift og tale.

Vi tilbyder mere end bare et job
I jobbet som Key Account Manager får du muligheden for en stilling med gode karrieremuligheder i et international setup og med et særdeles perspektivrigt og spændende marked. Du bliver en del af en teknologibaseret virksomhed, hvor forandringer og nye initiativer er en naturlig del af dagligdagen.

Vi tilbyder fleksible arbejdstider og et væld af personalegoder. De tæller bl.a. kantineordning, frugtordning, fri afbenyttelse af eget fitnesscenter, in-house tandklinik, frisørordning og gratis sundhedsklinik. Herudover har vi en aktiv personaleforening.

Vil du være en del af Kamstrup?

Send os din ansøgning ved at søge på nedenstående link. Ansøgningerne behandles løbende, men du kan forvente svar inden for seks uger. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Jobbet skal besættes på Kamstrups hovedkontor, som ligger i Stilling nær Aarhus.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Sales Nordics, René Nygaard Jensen på tlf.: 89 93 10 00.
 
Vil du vide mere om Kamstrup? 
Læs mere om Kamstrup via vores hjemmeside. Du kan læse vores årsregnskab her eller følge de seneste nyheder via LinkedIn.
Om Kamstrup
Kamstrup udvikler og producerer innovative løsninger til måling af energi- og vandforbrug. Kamstrup er verdens førende producent af avanceret og innovativt måleudstyr til fjernvarmebranchen og en af de førende europæiske leverandører af intelligente elmålere og andet udstyr til elsektoren.

Kamstrup beskæftiger over 1300 medarbejdere i +20 lande med hovedkontor i Stilling mellem Aarhus og Skanderborg. Kamstrup har en sund økonomi samt høj vækst og satser stærkt på udvikling af teknologi og medarbejdere. Du kan "følge" Kamstrup på LinkedIn og Facebook, som løbende opdateres med nye stillinger og interessante nyheder.

Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.