Head of Supply Chain Management with focus on logistic

HEAD OF SUPPLY CHAIN MANAGEMENT WITH FOCUS ON LOGISTIC

in Share

Kan du agere linket mellem supply chain og produktion i en global virksomhed i vækst? Er du målrettet og tør at tage føringen på projekter og initiativer? Er du i stand til at finde løsninger og identificere forbedringer, der sikre den optimale forsyningskæde?

Bliv en central person i den Globale Supply Chain i Kamstrup
Kamstrup er verdens førende leverandør af systemløsninger til intelligent måling af energi- og vandforbrug og en af de førende europæiske leverandører af intelligente elmålere. Grundet en stærkt stigende efterspørgsel efter vores innovative og intelligente løsninger søger vi til en nyoprettet stilling en Head of Supply Chain Management. Du vil i stillingen have fokus på logistik delen af SCM og stå i spidsen for udvikling og optimering af forsyningskæden.

Som leder af SCM Logistics bliver du en del af ledergruppen i Global Supply Chain som derudover består af Senior Vice President Global Supply Chain, Head of Strategic Purchasing, Head of Production, Head of Production & Projects og Head of Test Engineering.

Et udfordrende job med ansvar for optimering af SCM Logistics
I den nyoprettede stilling som Head of SCM Logistics bliver du leder af følgende funktionsområder: Logistics Projects/Sales &Operation Planning, Operational Purchase, Shipping, Incoming Quality Control og Master Planning, som på nuværende tidspunkt består af 15-20 medarbejdere.

Dit primære ansvarsområde bliver ledelse af området med stærkt fokus på logistik delen af SCM, således at hele forsyningskæden optimeres og vi kan sikre en fejlfri leverance til vores kunder. Du vil som Head of SCM ligeledes blive ansvarlig for:

• At sikre effektive processer omkring indkøb og planlægning
• At sikre en optimal indgangskontrol
• Optimering af lagerstyring

Som leder er det derudover naturligt for dig at opsætte ambitiøse mål for området i form af KPI’er og gennemføre forbedringstiltag i henhold til strategien for Global Supply Chain.
 
Din personlighed er vigtig for os
Vi søger en Head of SCM Logistics, der har en stærk faglig baggrund inden for SCM og har en relevant akademisk uddannelse på minimum bachelorniveau som f.eks. ingeniør eller Supply Chain Management. Derudover har du minimum 10 års dokumenteret erfaring med hele eller dele af SCM området samt minimum 3 års erfaring som leder og kan dokumentere stærke resultater.

Som person har du en analytisk og struktureret tilgang til dit arbejde, og det falder dig derfor naturligt at arbejde resultatorienteret og have fokus på detaljen. Du besidder stærke ledelsesmæssige og kommunikative kompetencer, hvorved du har let ved at arbejde på både det strategiske og operationelle niveau.

Som leder besidder du overblik, samtidig med at du er en meget hands-on praktiker der sætter en ære i få opgaverne eksekveret.

Det er et krav, at du taler og skriver flydende dansk og engelsk.  

Vi tilbyder mere end bare et job
Som vores nye Head of SCM Logistics bliver du en del af den Globale Supply Chain i hastig vækst. Vi tilbyder en stilling, som stiller store krav til dig, samtidig med at du får stor indflydelse på hvordan opgaverne løses bedst mulig. Du bliver også en del af en ledergruppe, hvor faglig sparring er en naturlig del af hverdagen og ambitionerne meget høje.

Vi tilbyder fleksible arbejdstider og et væld af personalegoder. De tæller bl.a. kantineordning, frugtordning, fri afbenyttelse af eget fitnesscenter, gratis sundhedsklinik, in-house tandklinik og frisørordning. Herudover har vi en aktiv personaleforening. 

Vil du være en del af Kamstrup?

Send os din ansøgning ved at søge på nedenstående link. Ansøgningerne behandles løbende, men du kan forvente svar inden for seks uger. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Jobbet skal besættes på Kamstrups hovedkontor, som ligger i Stilling nær Aarhus.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Vice President HR, Michael Stubbe på tlf.: 89 93 10 00.
 
Vil du vide mere om Kamstrup? 
Læs mere om Kamstrup via vores hjemmeside. Du kan læse vores årsregnskab her eller følge de seneste nyheder via LinkedIn
Om Kamstrup
Kamstrup udvikler og producerer innovative løsninger til måling af energi- og vandforbrug. Kamstrup er verdens førende producent af avanceret og innovativt måleudstyr til fjernvarmebranchen og en af de førende europæiske leverandører af intelligente elmålere og andet udstyr til elsektoren.

Kamstrup beskæftiger over 1200 medarbejdere i +20 lande med hovedkontor i Stilling mellem Aarhus og Skanderborg. Kamstrup har en sund økonomi samt høj vækst og satser stærkt på udvikling af teknologi og medarbejdere. Du kan "følge" Kamstrup på LinkedIn og Facebook, som løbende opdateres med nye stillinger og interessante nyheder.