Roll Out Manager

ROLL OUT MANAGER

in Share

Vil du være med til at gennemføre Kamstrups største udrulningsprojekt? Har du talent for planlægning og projektering? Vil du være en del af et ambitiøst projektteam, med tæt kundekontakt? Kunne du tænke dig at arbejde i en international virksomhed i hastig vækst? 

Bliv en del af projekt teamet i Kamstrup
Kamstrup er verdens førende producent af systemløsninger til intelligent måling af energi- og vandforbrug og en af de førende europæiske leverandører af intelligente elmålere. I den nyoprettede stilling som Roll Out Manager bliver du en del af det samlede projekt team på 50 engagerede og erfarne kollegaer. 

I dit daglige arbejde indgår du i Dong Energy projektteamet på 25 medarbejdere, bestående af ingeniører, planlæggere, installatører og projektledere. Sammen har vi ansvaret for Kamstrup største udrulningsprojekt af elmålere. Arbejdsmiljøet er positivt og uformelt, og vi yder altid en ekstra indsats, hvis det kræves. 

Et job med fokus på projektering, planlægning og ansvar
I stillingen som Roll Out Manager bliver du ansvarlig for gennemførelsen af delområder i Dong Energy projektet, som løbende overdrages til kunden. Du vil derfor i dit daglige arbejde være meget hands-on og have det fulde overblik over din del af projektet. 

Du vil i jobbet bl.a. få ansvaret for:
  • At projektere og styre den praktiske opsætning, installation og idriftsætning af kommunikationsnetværk til vores målere
  • At bidrage til forbedring af vores systemløsninger i tæt samarbejde med tre andre Roll Out Managers, som arbejder parallelt for at sikre det store antal målere leveres til tiden 
Da udrulning og kunde er lokaliseret på Sjælland, skal du forvente at 25 arbejdsdage årligt vil foregå på vores kontor i Virum eller i udrulningsområdet. Dong Energy projektet løber frem til år 2020, hvorefter du vil komme til at arbejde på lignende opgaver på andre kundeprojekter. 

Din personlighed er vigtig for os
Vi søger en person, der med sin faglighed og gå-på-mod ønsker at arbejde med tekniske løsninger inden for el- og kommunikationsnetværker. Du er ambitiøs og faglig stærk samt ønsker at gøre en forskel. Samtidig arbejder du struktureret, er selvkørende og motiveres af en dynamisk hverdag. Jobbet indebærer en del servicering og kundekontakt på alle niveauer, hvorfor gode kommunikationsevner derfor er en forudsætning i jobbet, da vi bestræber os på at have den bedste dialog med kunden. 

Du har et solidt teknisk fundament som installatør, maskinmester, ingeniør eller lignende. Kamstrups egne IT-løsninger er fundamentet for hvert projekt, og det er derfor et krav, at du har stor erfaring med anvendelse af office-pakken samt at du er lærenem. Desuden er det en fordel, hvis du har erfaring fra forsyningsbranchen og med kundeprojekter, men dette er ikke et krav. 

Det er et krav, at du behersker både dansk og engelsk i skrift og tale.

Vi tilbyder mere end bare et job
Vi tilbyder en spændende og varieret hverdag med en bred kontaktflade. Du får rig mulighed for selv at strukturere din dagligdag samt frihed til at handle og tage ansvar. Derudover får du en unik mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt gennem sparring med erfarne og engagerede kollegaer.

Vi tilbyder fleksible arbejdstider og et væld af personalegoder. De tæller bl.a. kantineordning, frugtordning, fri afbenyttelse af eget fitnesscenter, in-house tandklinik, frisørordning og gratis sundhedsklinik. Herudover har vi en aktiv personaleforening.

Vil du være en del af Kamstrup?

Send os din ansøgning ved at søge på nedenstående link. Ansøgningerne behandles løbende, men du kan forvente svar inden for seks uger. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Jobbet skal besættes på Kamstrups hovedkontor, som ligger i Stilling nær Aarhus.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Project Manager, Henrik Iversen eller Program Manager, Morten Winther på tlf.: 89 93 10 00.
 
Vil du vide mere om Kamstrup? 
Læs mere om Kamstrup via vores hjemmeside. Du kan læse vores årsregnskab her eller følge de seneste nyheder via LinkedIn
Om Kamstrup
Kamstrup udvikler og producerer innovative løsninger til måling af energi- og vandforbrug. Kamstrup er verdens førende producent af avanceret og innovativt måleudstyr til fjernvarmebranchen og en af de førende europæiske leverandører af intelligente elmålere og andet udstyr til elsektoren.

Kamstrup beskæftiger over 1200 medarbejdere i +20 lande med hovedkontor i Stilling mellem Aarhus og Skanderborg. Kamstrup har en sund økonomi samt høj vækst og satser stærkt på udvikling af teknologi og medarbejdere. Du kan "følge" Kamstrup på LinkedIn og Facebook, som løbende opdateres med nye stillinger og interessante nyheder.